23948sdkhjf

Frosne fødder får salget af varmeapparater til at boome

Den isnende kulde, der har ramt landet, har fået salget af varmeapparater til at eksplodere hos Elgiganten.

Mens Danmark er omdannet til en dybfryser, søger danskerne hjælp fra varmeradiatorer. Salget af varmeprodukter er således firedoblet indenfor de seneste uger i forhold til samme tid sidste år, skriver Elgiganten i en pressemeddelelse.

Salget af varmeapparater som el-radiatorer og olie-radiatorer tog for alvor fart, da termometret begyndte at vise blå tal.

- Efter at vi havde haft et par ekstremt kolde dage i træk, så vi meget tydeligt, at interessen for varmeapparater tog fart. Forfrosne danskere skal dog ikke at være bekymrede for, at den store efterspørgsel nu vil føre til tomme hylder. Vi er selvfølgelig helt klar til en hård vinter og har mange varmeapparater på lager, siger administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

At varmeapparaterne optør frosne fødder er fortsat det væsentligste for de fleste, men en forholdsvis ny tendens er, at apparaterne også skal være moderigtige og se pæne ud, når de eksempelvis placeres i dagligstuen.

- Danskerne har helt tydeligt fået øjnene op for design-radiatorerne, og det er de produkter, vi sælger klart mest af i disse dage. Tiden, hvor denne type produkter måske var lidt grå, triste og klumpede er forbi. Mange kunder vil have noget stående, som også kan passe godt ind i stuen, siger Peder Stedal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173